Gunst.
Creative HUB
feat Es
Tid og sted
Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 Kbh N
5. september, kl. 15-19
Der er gratis tilmelding, men der er begrænsede pladser!
Bliv en del af et fællesskab og få feedback på din musik med Esben "Es" Thornhal.
Kom forbi til en uformel dag, hvor vi giver en kop kaffe eller sodavand på husets regning.
Mød andre musikere i afslappede omgivelser, og der er også mulighed for at få feedback fra erfarne musikere.
Måske møder du endda dit næste bandmedlem i dag - hvem ved?
Praktisk info om feedback
Feedback kan gives på alle niveauer og færdighedstrin — alt fra en lille idébid, til en demo, til et poleret værk er velkomment. Har du en optagelse med, kan den blive afspillet på studiehøjttalere. De eneste regler er, at filen/filerne skal vare i alt under 4 minutter, og at den skal være i et almindeligt afspilningsformat, f.eks. MP3 eller WAV. Hvis du/I ønsker at spille live, er det også helt i orden. I skal blot medbringe egne instrumenter og holde din/jeres optræden på ca. 4 minutter. Tidsbegrænsningerne er til for at alle kan nå at få en tur.
Om Es
Esben er producer og har lavet musik med navne som Suspekt, Barbarra Molekko og Wafande.
Om Gunst
Gunst. er en frivillig forening drevet af passionerede unge, der skaber muligheder for unge med interesse for kulturlivet. Vi hjælper unge med at udvikle deres talent og udbygge deres netværk. Med denne kerne af talentfulde unge skaber vi spændende events, der spænder fra koncerter til workshops.
Kontakt
Du kan kontakte os på [email protected].